Viser opslag med etiketten Hverdagsmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdagsmad. Vis alle opslag

onsdag den 4. september 2013

Hindbærsalat



Smuk og lidt anderledes salat

Jeg er blevet stor fan af bær i salater.
Og det er også lidt pænt, ik?


Skyl salaten og læg den i bunden

Skær ADvokadoen (sådan siger vi i Jylland) i mindre stykker og fordel over salaten.

Skær vindruer i skiver og fordel

Skyl hindbærrene og drys over.

Smuldr fetaost til sidst.

Pynt evt. med lidt brøndkarse eller anden krydderurt.



onsdag den 28. august 2013

Fyldt kyllingebryst med bønnefritter



Sundt, nemt og hurtigt



Hvis jeg spørger min kæreste, hvad han kunne tænke sig til aftensmad, får jeg dette svar sådan cirka hver gang: "Noget sundt, nemt og hurtigt"

Bum bum, så står man der i supermarkedet kl. 17.45 blandt skrigende børn og langsomme pensionister og skal være kreativ...

Nu har jeg endnu en god mulighed i ærmet:
Bønnefritter

Hold nu op de smager godt - det skulle man ikke tro, vel?
Men det gør de.
Og det opfylder alle 3 ønsker i stor stil.
Og jeg kan faktisk ikke engang lide bønner ret godt.

Hej Ny ynglings-sund-mad.


Bønnefritter

Frosne bønner
Olie
Krydderier

Kom bønderne i en frysepose
Hæld olie og godt med krydderier over.
Ryst posen godt sammen, så det fordeler sig
Fordel bønnerne på en bageplade

Bages ved 200 g varmluft i ca. 40 min, til de begynder at få farve.


Fyldt kyllingebryst

Kyllingebryst
Hytteost
Krydderier

Skær en lomme i kyllingebrystet
Bland hytteost sammen med krydderier
Kom i lommen

Bages i ca. 30 min ved 200 grader varmluft.



tirsdag den 14. maj 2013

Squashspaghetti med kødsovs



Det blev ikke til pandekager.


Det var ellers nødløsningen. Hvis det nu smagte lidt for sundt. 

Dette er ikke så meget en opskrift - mere et lille tip.
Jeg er ikke den første i blogland der har lavet det, og nok ikke den sidste.
Men man ser nogle klassiske opskrifter engang imellem, som pludselig er blevet sunde.
Og man bliver en smule skeptisk. Bare en smule. (En smule = må have en nødløsning klar)

Det var også tilfældet med disse squash-spaghetti.

Det kunne jo være, det gik ligesom blomkålspizza'en, som så fint florerede i hele blogland, men som viste sig at smage af prut. Rent ud sagt. 
Kan bestemt ikke anbefales - adr bvadr.


Det her smagte meeeget bedre. Faktisk rigtig godt.
Og retten får en masse plus-point med på vejen:

+ Helt vildt sundt
+ Smager tæt på lige så godt som almindelig spaghetti
+ Meget hurtigt at lave
+ Samvittigheden har det godt bagefter
+ Det ligger ikke så tungt i maven, men mætter alligevel godt


Du skal:

Vaske en squash godt (beregn knap 1 hel squash pr. mand)

Rive den i lange strimler på et mandolinjern.
Undgå at bruge midten af squashen - den er for våd og slatten

Lav en kødsovs. Jeg skriver ikke opskriften på den - går ud fra det er ligetil. Sig til hvis du mangler den.


Bum bum - mad på meget hurtig tid. Sund mad.

onsdag den 30. januar 2013

[Sund forret/Aftensmad] Cremet Jordskokkesuppe




Jordskokker er egentlig en mærkelig størrelse. En lille knold, som aldrig fik lov at blive en rigtig kartoffel.
Og navnet er heller ikke specielt sexet, men godt smager de - det skal de ha'.


4 personer

750 g jordskokker (en pose)
300 g kartofler
Skræl jordskokkerne og kartoflerne

2 fed hvidløg
ca. 1/2 dl olie
Varm olien op i en gryde og pres hvidløgen og svits et øjeblik

9 dl vand
2 grøntsagsboullionterninger
Tilsæt vand og boullion. Når vandet koger tilsættes jordskokker og kartofler.
Lad dem koge godt møre - det tager ca. 3 kvarter.


Herefter skal suppen blendes.
Jeg brugte bare min stavblender. Wroom wroom. 2 sekunder efter er den fin cremet.

2,5 dl madlavningsfløde
Sæt gryden over på kogepladen igen og tilsæt fløden.
Hvis den er for tynd kan du bare hælde mere vand i.

Smag til med salt og peber.


Jeg pyntede med lidt serranoskinke som var stegt på panden og minder derfor om bacon, men en grøn dusk gør også meget.

Borset fra en smule madlavningsfløde er det jo sundt. 
Og meget mættende, skulle jeg hilse og sige.

Håber I vil prøve den af - det smager meget bedre end ordet "Jordskokkesuppe" antyder...

mandag den 15. oktober 2012

Ravioli




20 stk. = 2 store potioner

3 æg
1/2 tsk salt
1 spsk olie
1 dl durummel
3 dl hvedemel
100 g Ricottaost
200 g Champignon

Æg, salt og olie røres sammen. 
Tilsæt melet. 
Ælt sammen. 
Det tager kun 5 min. 
Men så skal det på køl i 30-50 min.

Imens laves fyldet.

Rens og skær champignon i små stykker. Rist på en pande ved høj varme.
Bland sammen med ricottasosten og en smule salt.

Lav tilbehør hvis du føler for det. Jeg stegte et par kyllingebryster og vendte dem i pesto.
Eller sæt dig hen i sofaen og slap af. Og kig lidt rundt på min blog. Skriv evt. en lille kommentar.

Rul dejen ud.
Helt tynd.
Men stadig så den ikke hænger fast på bordet.
Du kan evt. rulle ud på et stykke vita wrap. Eller brug godt med mel.
Jo tyndere, jo bedre smager de.
Skær ud i firkanter, eller i cirkler, eller stjerner hvis du har rigtig god tid.
Kom fyld på halvdelen.
Kom låg på.
Pres med en gaffel rundt langs kanten.

Koges ca. 5 min




TIP
Man kunne også springe over hvor gærdet er lavest og købe en pakke friske lasange-plader, i stedet for at lave dejen selv.

Men man vil jo så gerne lave det hele selv. Helt fra bunden. Så er det bedst. Og sundest. Men bestemt ikke lettest. 
Det er ok at vælge den hurtige løsning nogle gange. Måske maden også ville blive taget bedre imod hvis den blev serveret klokken seks i stedet for halv otte. Ambitionerne tager over. Men tiden har sit helt eget liv. 

Næste gang vælger jeg vist bare et andet gærde.


Måske der bliver lidt rester.
Så kan man smide dem i en karrysuppe hvis man er smart. I en fart.

Hav en god aften

/Michela

mandag den 13. august 2012

Spinattærte




Meget meget nem hverdagsmad, som dog skal have en times tid i ovnen, men det kræver ikke så mange ingredienser - man tager bare det man lige har i køleskabet og blander i.

Tærtedej:
2 dl yoghurt
2 tsk. salt
1/2 dl olivenolie
1 tsk. bagepulver
150 g hvedemel
50 g rugmel
50 g fuldkornshvedemel

Fyld:
300 g frossen spinat
100 g pasta
2 æg + 3 til spejlæg
1 dl mælk
150 gr hytteost

Bland yoghurt, salt og olie sammen. Tilsæt bagepulveret og melet lidt af gangen. Man skal egentlig ikke ælte, blot røre sammen. Rul dejen ud. Det er en stor fordel at gøre det imellem 2 stykker film eller på en pose, så dejen ikke hænger fast i bordet og man kan bare vende den over i tærtefadet. Bag dejen ved 200 grader i 10 min.
Spinaten varmes op i en gryde. Pasta'en koges. Pisk æg, mælk og hytteost sammen. Tilsæt spinaten og pasta'en og hæld op i tærten. Bag videre i ca 30. min. Slå evt. 3 æg ud og bag videre i 15 min.

lørdag den 23. juni 2012

Cannelloni




Fyld:
500 gr hakke spinat - frossen
250 g hytteost
Krydderier

Tomatsauce:
1 dåse hakkede tomater
3 fed hvidløg


250 g friske lasagneplader


Cheddarost eller mozzarella

Varm spinaten i en gryde. Køl en smule af og tilsæt hytteost og krydderier.
Kom spinaten på et stykke lasagneplade og rul sammen. Lægges i et ovnfast fad.
Hvidløgene presses og steges i en smule olie i en gryde. Tomaterne tilsættes og simrer ca. 10 min.
Hæld saucen over cannellionerne. Top med ost. Bages ved 200 grader i 35 min.



tirsdag den 12. juni 2012

Paneret rødspættefilet




Det er ikke så tit, jeg blogger om hverdagsmad, men det er måske netop der man altid mangler inspiration. Det skal jo helst være både hurtigt, nemt og sundt!

Rødspættefilet
Rugmel
Æg
Hasselnødder
Kærgården steg og bag

Stil 3 tallerkener foran dig. 
Kom rugmel i den første. 
Æg i den anden - piskes lige hurtigt sammen med en gaffel. 
Blend hasselnødderne fint, men ikke helt til mel. Kom dem i den 3. tallerken.

Paner filletterne - først i rugmel, så æg og til sidst hasselnødder. 
Sørg for at dække godt med alle 3 ting på begge sider.
Steg på en godt varm pande og spar ikke på fedtstoffet - så brænder de fast. 
Men så længe man bruger fedtstof med rapsolie skulle det ikke være så usundt.
Krydr med lidt salt og peber.

Jeg lavede bare en tomatsalat til med tomater, chilipesto, mozzarellaost og frisk basilikum.


søndag den 15. april 2012

Hjemmelavet pizza



Med fuldkornsbund og peberfrugt sauce

Den blev virkelig god, både bunden og saucen. Peberfrugtsauce kan klart anbefales. Den har meget mere smag end en tomatsauce.

Til 1 pizza

Fuldkornsbund:
2 dl lunkent vand
25 gr gær
1 spsk olie
1/2 tsk sukker
1 tsk salt
3 dl hvedemel
3 dl fuldkornsmel
1 dl grahamsmel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen godt igennem. Lad den hæve i mindst eb time. Rul ud og kom fyldet på. Bages ved 180 grader varm luft i 20 min

Peberfrugt sauce:
3 snackpebere (medium størrelse)
Olie
Hvidløg
Basilikum

Fjern indmaden og skær peberne i mindre stykker. Varm olien på pander og tilsæt presset hvidløg og peberfrugterne. Steges ved medium varme i 20 min, så de bliver helt bløde. Derefter kommes de i en skål sammen med en håndfuld basilikum. Blend med en stavblender, til det får konsistens som en tomatsauce.

På denne pizza kom jeg peberfrugtsauce, et stykke oksekød - skåret i skiver, ristet på panden og vendt i chilipesto, tomater, fedtfattig ost og til sidst serranoskinke.

tirsdag den 14. februar 2012

Valentines middag

Vi fejrer nu ikke valentine, men fik lyst til at lave maden en lille smule valentines-agtig alligevel.
Det blev til pasta - formet som hjerte, med laks.
Laksen er først saltet, derefter lægges der et lag rød pesto og fetaost (mozzarellaost er bedre, men havde kun feta)
Pakkes sammen i et stykke sølvpapir og må gerne stå og trække lidt. Bages ved 200 C i ca 20 min.
Så har man en meget mør og alt andet end tør laks

tirsdag den 8. november 2011

Frisk pasta med laks og fløde

250 g frisk pasta
225-260 g laks
Rød peberfrugt eller tomater
250 ml fløde
krydderier
fetaost

Pastaen koges. Laks steges i wok - tilsæt grøntsager. Når laksen er gennemstegt tilsættes fløden. Til sidst tilsættes pastaen og det hele blandes sammen - så kan det vist ikke gøres meget hurtigere. Pynt med feta eller parmesanost.